Praktisk information

Fre. d. 25. januar 2019 , kl. 20.
Dagmar Bio, Bredgade 36
Billet 350 kr

Larsens Bedste m. Peter&DeAndreKopier

"Larsens bedste" er en hyldestkoncert for hele Danmarks Kim Larsen. Aftenen vil være en stund på mindernes boulevard, og der bliver plads til både de stille, de rockede og de største klassikere krydret med anekdoter.

DER VAR EN SANG......
30. september mistede hele Danmark sin stemme! Det skete da Kim Larsen sagde farvel til denne jord og efterlod sig et imponerende bagkatalog af sange. En stor del af de elskede Gasolin' og Kim Larsen sange, samt anekdoterne omkring dem, fremfører Peter & De Andre Kopier med største glæde, energi og respekt, og inviterer publikum til fællessang.
LARSENS BEDSTE......
En aften med "Larsens Bedste" giver både plads til de stille melodier, til eftertænksom lytten, fællessang til de største klassikere samt dans og fest i Rabalderstræde. Kopiernes "Larsens Bedste" Tour bliver, i endnu højere grad end ellers, en stund på Mindernes Boulevard. "Larsens Bedste" vil byde på akustiske overraskelser i første sæt og et mere "rocket" 2. sæt.
DER VAR ENGANG......
En drønvarm sommer eftermiddag i 1976 hørte Peter første gang Kim Larsen synge "Det er en kold tid som vi lever i" og Peter var solgt på stedet! Dén oplevelse blev den, dengang 10 årige, drengs "benzin" til at lære både akkorder og sang. I 25 år har Peter & De Andre Kopier kurateret Gasolins og Kim Larsens sange, en del af vores fælles kulturarv, i kærlighed til musikken og minderne som betyder så meget for så mange mennesker. I dag er det mere aktuelt end nogensinde at samles og synge med på Larsens Bedste

[53]
[53]
[8192]
[8192]
[53]
[53]
[53]
[53]