Praktisk information

Tor. d. 31. januar 2019 , kl. 18.
DGI-huset, Kousgaards Plads 3
59 kr.

Vintertoner / svømmekoncert

Flyd med tonerne når DGI-Huset Herning og Ensemble MidtVest inviterer til svømmekoncert i forbindelse med ensemblet kammermusikfestival Vintertoner. Billetter købes i døren. Prisen er alm. indgang til svømmehalen i DGI-Huset.

For femte gang inviterer vi til kammermusikfestivalen "Vintertoner". Festivalen går på tur mellem ensemblets fire støttekommuner, og i år er turen kommet til vores hjemby Herning. Som en anerkendelse af vore mæcener - skatteyderne i de fire kommuner Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer - fejrer vi i år, dem der gør musikken mulig. På en rejse fra barokmusikken frem til i dag undersøger vi forskellige typer af velgørere og deres rolle i musikken. Vi ser nærmere på, hvordan musikken bl.a. er blevet muliggjort af den traditionelle arbejdsgiver som Esterházys var det for Haydn, og den mindre konventionelle muliggørelse, som mæcenerne for det venetianske pigekloster Ospedale della Pietà, til hvem Vivaldi komponerede mange af sine værker. Vi kaster desuden et blik på en mere moderne en af slagsen som Britten, der skrev værker til berømte solister i sin samtid. Britten cellokoncert var f.eks. dedikeret til Mstislav Rostropovich, ligesom hans Fantasi for obokvartet var det til Leon Goossens. Endelig når vi frem til vores samtid, hvor vi nu hylder vores mæcener ved at spille klassisk improvisation i sportslige omgivelser for de borgere, der ikke normalvis går til klassiske koncerter

[53]
[53]
[8192]
[8192]
[53]
[53]
[53]
[53]